Ida Wohlert om sommer og ferietid: Sådan kommer jeg allerbedst ned i gear
Ida Wohlert er fan af oplevelser i naturen og gerne på hesteryg eller på en gåtur med hunden. Begge dele er med til at få hende ned i gear i, når TV 2-værten holder fri eller har ferie.
Ida Wohlert har en halvpart i hesten Champagne, som hun én gang om ugen rider på. En sommerdag med Champagne i skoven er sagen og fuld af magi.
– Jeg rider for hyggens skyld, og det er fantastisk at være ude i naturen med hesten, fortæller Ida Wohlert til BILLED-BLADET.
Ture i det fri
Rideture hører med til sommerens glæder, men også ture med en anden firbenet ven, nemlig hunden Maggie – en cockerspaniel på halvandet år. Hele familien, ægtemanden Kasper og parrets to sønner, Elliot, 13, og Edgar, 9 og glade for Maggie.
– Navnet har hun fået, for Kasper og jeg snakkede i sin tid om, at hvis vi nogensinde fik en pige, skulle hun hedde Maggie. Det fik vi ikke og kommer heller ikke til at få flere børn, kan jeg afsløre, så vi fik en hunhund, der fik navnet i stedet for, siger værten på “Go’morgen Danmark” med et smil. Hunden er en charmetrold og et stort samlingspunkt for Ida Wohlert og familien.