23. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Ingen måtte vide det: Der ventede Anna og Eugen en overraskelse efter sejren

Eugen og Anna.
Eugen og Anna.
Foto: Hanne Juul
Anna Munch og Eugen Miu løb med sejren i ”Vild med dans”, og det skulle fejres efter showet.

19-årige Anna Munch og partneren Eugen Miu var jublende lykkelig, da de kunne løfte vindertrofæet i ”Vild med dans” fredag aften.

Det unge par vandt både dommernes og seernes hjerter og løb med den eftertragtede sejr.

Efter showet satte parret ord på vindertitlen.

- Det er svært at sætte ord på, men jeg har håbet og har bedt til alt, der kunne bedes til, sagde en begejstret Anna Munch.

Parret viste stolt vindertrofæet frem efter showet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-23/_HJP3679.jpg
Eugen Miu og Anna Munch vandt "Vild med dans" 2024.
Foto: Hanne Juul

Sejren skulle naturlig fejres sammen med hele ”Vild med dans”-holdet.

– Ja, vi skal fejre det. Og allerede i aften, udbrød Eugen med et smil.

Præcis hvordan, det skulle fejres, var dog en stor hemmelighed – også for dem selv.

- Vi ved vi ikke, sagde Anna, mens Eugen tilføjede:

- Nej, det ved vi ikke, det er en overraskelse fra produktionen!

- Jeg håber, at de finder på et eller andet godt til os. Ellers arrangerer vi det selv, indskød Anna med et grin.

Udenfor holdt der en partybus, som var klar til at fragte vinderne og alle de andre videre til en nattefest et hemmeligt sted.

Læs mere om: