Jannie Faurschou er ude af Vild med dans
"Vild med dans"-rejsen blev ikke lang for Jannie Faurschou og Martin Reichhardt, der blev først par, der måtte forlade denne sæson af programmet.
Jannie Faurschou og partner Martin Reichhardt trak i sidste ende det korteste strå efter en spændende omdans mod Abdi Ulad og Malene Østergaard.
Ønskede at nå valsen
Omdansen afgøres suverænt af seerne, men også før omdansen stod det klart, at parret lå langt nok nede på dommernes karakterskala, der var sammenlagt af både denne og sidste uges karakterer, og at de var i fare for at skulle danse for overlevelse.
Deres sidste dans på Danmarks nok mest kendte dansegulv blev dermed en cha-cha-cha, som de forinden havde fået 18 point for af dommerne.
Efter udstemningen fortalte Jannie Faurschou, at hun ærgede sig over, at hun ikke kom til at danse vals med Martin i næste uge.