2. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Jenna Bagge: Det synes Albert om min nye dansepartner

Jenna Bagge og Joel Hyrland.
Jenna Bagge og Joel Hyrland.
Foto: Martin Høien
”Vild med dans”-stjernen Jenna Bagge har fået skuespilleren Joel Hyrland som partner i danseshowet, hvor hun også mødte sin kæreste, Albert Rosin Harson.

Jenna Bagge er klar til en ny sæson af ”Vild med dans” fredag den 9. september, og i år er hun blevet matchet med skuespilleren Joel Hyrland.

Han er kendt som den ene halvdel af komikerduoen Adam & Noah og arbejder i samme branche som ”Vild med dans”-stjernens kæreste, Albert Rosin Harson.

BILLED-BLADET mødte danseparret til et pressemøde fredag den 2. september, og her fortalte Jenna Bagge, hvordan hendes kæreste har det med hendes nye dansepartner.

- Albert har ikke rigtig set os danse endnu, det gør han først til premieren. Men jeg synes, at Albert og Joel klikker meget godt sammen, sagde en glad Jenna Bagge og fortsatte:

- Da vi hang ud sammen, følte jeg lidt, at det var mig, der var det tredje hjul, fordi jeg ikke er skuespiller. De har nogle fælles interesser med musik og skuespil.

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/grand_15_0.jpg
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson.
Foto: Kaspar Wenstrup

Med i samme serie

37-årige Joel Hyrland har tidligere arbejdet på samme projekt som ”Tinka”-stjernen Albert Rosin Harson.

- Vi lavede den samme tv-serie for et par år siden og hilste kort på hinanden. Men ellers kendte vi ikke hinanden, fortalte skuespilleren, som nu er ved at lære Albert bedre at kende.

- Vi har meget at snakke om og klikkede ret godt, da vi mødtes. Så vi er et meget fedt trekløver.

Her ses Jenna Bagge med dansepartneren Joel Hyrland.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho3210xx.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: