Jenna Bagge og Albert Rosin tager stort skridt i forholdet: Det skal der ske nu
Jenna Bagge og Albert Rosin bor sammen i Jennas lejlighed i Sydhavnen, og det har de gjort siden begyndelsen af 2022.
Men nu afslører Albert i en story på sin Instagram-profil, at lejligheden er sat til salg.
Ikke fordi, de skal flytte fra hinanden, tværtimod.
Som BILLED-BLADET tidligere har beskrevet, synes Jenna, at det er op til Albert at tage det næste skridt i forholdet – indforstået, at han skal fri til hende.
– Vi har været sammen i tre år, så det kunne da være meget passende at tage skridtet videre. Men det er altså hans tur. Det er jeg ret stædig med, fortalte Jenna Bagge tidligere i år med et stort grin.
Har en lejlighed i kikkerten
Men det viser sig altså, at det næste skridt bliver at flytte i noget fælles.
Og parret har allerede fundet et sted, der svarer til deres kriterier.
– Vi har sammen budt på en lejlighed, som ligger i Carlsbergbyen. Vi vil rigtig gerne bo i det område, fortæller de til BILLED-BLADET.
Skulle man være interesseret i Jennas lejlighed, kan man se nærmere på den her.