25. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Jenna Bagge og Fredrik Trudslev missede sejren: Derfor føler de alligevel, at de har vundet

Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Foto: Hanne Juul
Influenceren Fredrik Trudslev og partneren Jenna Bagge fik andenpladsen i ”Vild med dans”, men det ødelægger ikke deres humør.

Fredrik Trudslev og Jenna Bagge fik de flere tusinde publikummer i Forum Horsens til at bryde ud i jubel og massive klapsalver, da de fremførte deres festlige freestyle.

Parret fik fem 10-taller for deres flotte præstation, men i sidste ende var det desværre ikke nok til at vinde TV 2-showet.

Da seernes sms-stemmer blev talt op, endte den 23-årige influencer og hans dansepartner på en andenplads.

Selv om de missede sejren, så var humøret alligevel højt efter showet.

- Jeg synes helt ærligt, at efter, vi havde danset vores freestyle, der vandt vi på en eller anden måde, sagde en rørt Jenna Bagge til BILLED-BLADET og tilføjede:

- Jeg synes, at vi havde det så fedt i vores freestyle, og jeg kunne se på Fredrik, at det var hans øjeblik. Og vi kunne høre, at folk klappede, og det gjorde Jens Werner også. Det føltes bare som en kæmpe fest!

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-25/_han3242.jpg
Foto: Hanne Juul

Også Fredrik Trudslev har fået en oplevelse for livet, og drømmen om at være med i ”Vild med dans” gik i opfyldelse.

- Det er mega vildt og stort. Selvfølgelig ville vi da gerne have haft en førsteplads, men jeg synes også, at en andenplads er helt perfekt, fastslog han og tilføjede med et smil:

- Jeg har aldrig haft sådan en oplevelse før. Det blev præcis det show, vi havde håbet på.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-25/_hjp8567.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: