24. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Jenna Bagge og Fredrik Trudslev vil gøre alt for at vinde: Afslører detaljer om deres freestyle

Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Foto: Hanne Juul
Influenceren Fredrik Trudslev og partneren Jenna Bagge har tænkt sig at skabe en fest til finalen i ”Vild med dans”.

Fredrik Trudslev og Jenna Bagge var jublende lykkelige, da de gik videre til finalen i ”Vild med dans”, og nu er den store dag kommet.

Fredag aften skal de dyste om vindertitlen i Forum Horsens, og nu røber de nogle detaljer om deres kommende freestyle.

- Det bliver en fest, for det er allersidste gang, vi får lov til at stå der sammen. Så der kommer i hvert fald til at være fest og farver. Og lidt frynser, lød det med et grin fra Fredrik, da BILLED-BLADET mødte parret efter semifinalen.

- Ja, og måske også lidt vrik med hoften, indskød Jenna og tilføjede:

- Jeg føler, at bare det at gå videre i dag var at vinde for mig. Jeg er så lykkelig, for jeg vil bare så gerne have lov til at danse vores freestyle og få den oplevelse med Fredrik.

I finalen én gang

34-årige Jenna Bagge var i 2020 i finalen med Albert Rosin Harson, som i dag er hendes kæreste, men hun har aldrig vundet.

Den professionelle danser kan fejre 10-års jubilæum i TV 2-showet og håber, at 2023 er året, hvor hun hiver sejren hjem med den 23-årige influencer.

- Hvis vi vinder, stopper jeg aldrig med at tude, lød det fra en rørt Jenna, mens Fredrik tilføjede:

- Ja, så græder vi i tre uger! Ej, det vil betyde så meget at vinde, det vil være fantastisk.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-20/_hjp5644.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: