27. okt. 2023
Af Christinna Braun

Jens Werner fortæller om livet efter Vild med dans: Nu kan han gøre noget, han har drømt om i årevis

Anette og Jens Werner.
Anette og Jens Werner.
Foto: Hanne Juul
Jens Werner er for allerførste gang ikke med som fast dommer i ”Vild med dans”.

”Vild med dans” kan i år fejre jubilæum, da den nuværende sæson er den 20. af slagsen på dansk tv.

Helt siden 2005 har Jens Werner siddet med ved dommerbordet, men sådan er det ikke i år.

Den garvede ”Vild med dans”-dommer har nemlig trukket sig fra den tjans, men er ikke noget, 59-årige Jens Werner er ked af.

Tværtimod har han nu fået tid til at gøre nogle ting, han ikke har haft tid til førhen, hvor ”Vild med dans” har fyldt hver fredag hele efteråret. Det skriver tv2.dk.

Nemlig tid med familien, der består af hustruen Anette og børnene Nikolai og Isabella.

- Jeg har i årevis drømt om at invitere Anette på en kæresteweekend i løbet af efteråret. Det kan vi nu, og det er fantastisk, at der ikke længere er en bagkant, fordi jeg skal afsted. Det har givet os et frirum, vi allerede har nydt meget, fortæller Jens Werner til tv2.dk.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-27/20221111-dm-vild-med-dans-finale-0229.jpg
Jens Werner med familien sidste år.
Foto: Dan Mariegaard

Jens Werner er dog stadig en smule med i årets ”Vild med dans”. Han sætter sig tilbage ved dommerbordet to gange i denne sæson som gæstedommer.

Første gang, Jens Werner er gæstedommer i årets program, er i jubilæumsprogrammet fredag den 27. oktober. Anden og sidste gang, han er gæstedommer, er i finalen i Horsens den 24. november.

Læs mere om: