Jimilian fra Vild med dans: 10 ting du (måske) ikke vidste om ham
Hver fredag giver Jimilian den gas i ”Vild med dans” med partneren Asta Björk, og de er nu blandt de resterende fem par i konkurrencen.
Men hvor meget ved du egentligt om den 27-årige charmerende sanger, som har danset sig ind i seernes hjerter?
Nedenunder har vi samlet en række facts om Jimilian, så du kan lære ham bedre at kende.
10 facts om Jimilian
1. Han er født Jimilian Ismaili den 22. august 1994 i Albanien.
2. Han boede sine første år i Albanien sammen med sine forældre og to ældre søskende, indtil borgerkrigen brød ud.
3. I år 2000 flygtede familien til Danmark, og her har de boet lige siden.
4. Jimilian har også to yngre søskende og er dermed ud af en søskendeflok på fem.
5. Hans far var en kendt folkesanger i Albanien, men har nu lagt karrieren på hylden.
6. Jimilian deltog i MGP i 2006 under navnet Lil’ G og med sangen ”Penge”.
7. I dag laver Jimilian blandt andet musik med sin storebror, Besmir, hos FlexMusic.
8. Han udgav sit debutalbum ”Mig og mig selv” i 2016 og står bag sange som ”Slem igen” og ”Dejlig”.
9. Til daglig bor Jimilian sammen med sin familie i et hus i Hørsholm.
10. Privat er han kæreste med den 26-årige makeupartist Helene.