Jimilians overraskende afsløring: Kan vende tilbage i Vild med dans i ny rolle
Det var en ovenud begejstret Jimilian, der fredag 29. september satte sig i gæstedommerstolen ved program 2 i ”Vild med dans”.
Her strøede han om sig med flotte karakterer og rosende gloser.
Han nød tydeligvis at være tilbage i dansestudiet, efter han i 2021 vandt showet sammen med Asta Björk og sidste år var på scenen for at synge i programmet.
Flot 8-tal
25-årige Asta Björk, der i år danser med den 28-årige skuespiller Sebastin Bull fik et flot 8-tal for deres quiskstep, som Anne Laxholm og Marianne Eihilt gav 3 for, mens Sonny Fredie-Pedersen gav et 4-tal.
Men det var ikke hans tidligere dansepartner, der fik de højeste karakterer.
Fredrik Trudslev og Jenna Bagge fik den næsthøjeste karakter 9 for deres flotte paso doble.
Gavmilde Jimilian gav også et 9-tal til Søren Le Schmidt og Mie Moltke, der dansede cha-cha-cha.
Overraskende afsløring
Det flotte show blev absolut kun endnu festligere med Jimilian i dommerpanelet.
I BILLED-BLADETs livesending efter showet kom den livsglade musiker med den overraskende afsløring, at hans optræden i ”Vild med dans” ikke nødvendigvis er slut.
- Jeg kan jo komme tilbage som vært, forklarede han.
Da det allerede er meldt ud, at Sarah Grünewald slutter som vært efter denne sæson, ikke det ikke utænkeligt, at Jimilians drøm går i opfyldelse.
Så måske vender han tilbage næste år i værtsrollen sammen med Martin Johannes Larsen.