4. apr. 2021
Af af

Joe fra Hjem til gården: Dejligt at ryge ud

Joe
Joe
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Den 43-årige reality-deltager er både ærgerlig og lettet over at forlade fællesskabet på gården.

I fjerde afsnit blev det til en afsked med Joe.

Selv om han var glad for at være på gården, var han også lettet over at ryge ud.

Joe: Svært at se programmet

– Det var ærgerligt, men jeg synes også, det var dejligt at ryge ud, for jeg synes, det har været svært at se programmet, når jeg selv fylder så meget.

Var jeg blevet længere, var jeg måske blevet en fyr, som jeg ikke vil være.

Han meldte sig til “Hjem til gården”, fordi han elsker livet på landet, men også fordi han har brugt tre år på at lære at være alene, så nu vil han lære at være sammen med andre uden at miste sig selv.

- Det lykkedes ikke helt. Noget af det, der var sværest for mig, var at holde min mund, når jeg oplevede snak i krogene.

Mange snakkede om tingene i krogene, men de turde ikke sige det foran kameraet, det gjorde jeg, så jeg blev ofte talerør for fællesskabet, afslører Joe.

- Jeg mener, kommunikation er en vigtig faktor, hvis man skal have et fælleskab op og køre.

Han bor til daglig i Boeslunde ved Skælskør. Her nyder han nu at nusse om sine egne dyr, som både inkluderer to kælegrise, gæs, høns, kaniner og en hund.

Brød sammen

To gange om ugen kører han ind til København, hvor han arbejder som frisør. Indtil for tre år siden arbejdede han 13-14 timer om dagen som frisør i hovedstaden, hvor han også boede. Det kunne han ikke holde til i længden, og han brød sammen for tre år siden.

- Jeg har brugt hele mit liv på at skabe noget, som kunne få folk til at synes, jeg var sej. I stedet for at tænke på, hvad jeg egentlig godt selv kan lide, erkender Joe.

Kollapset gav ham tid til at overveje, hvem han er, og hvad der gør ham glad.

- Da jeg var barn, boede jeg på en bondegård og havde dyr. Og jeg indså, at det egentlig er det, som gør mig glad og giver mig ro, siger den skægge fyr.

Derfor flyttede han til Boeslunde, hvor det nu er dyrene og ham selv, der er omdrejningspunktet.

GALLERI: Her er deltagerne fra Hjem til gården 2021

Læs mere om: