4. sep. 2024
Af Luise Marie Bekker

Jonas Mogensen fra Med rygsæk og rullekuffert: Ventede barn under optagelserne

Jonas Mogensen.
Jonas Mogensen.
Foto: Gregers Overvad
Jonas Mogensens hustru var gravid, imens han var omringet af bjørne.

Jonas Mogensen møder sin yderste grænse, når rejsen i "Med rygsæk og rullekuffert" udvikler sig til ren overlevelse i Slovenien.

I Europas mest bæredygtige land vrimler det med bjørne, og Anders beslutter selvfølgelig, at de skal overnatte i vildmarken.

Anders Brink og Jonas Mogensen.
Anders Brink og Jonas Mogensen.
Foto: Carsten Overbye/TV 2

Noget, en partner derhjemme måske ville være lidt nervøs for...

Jonas har i dag to små børn på henholdsvis seks og knap et år med sin hustru.

Hun lå inde i maven

Det vil sige, at den ene var undervejs, da Jonas var af sted på optagelser.

– Hun lå inde i maven, smiler Jonas, og fortæller til BILLED-BLADET, at hans hustru ikke skulle overtales til at lade ham rejse ud.

– Men det hele skulle lige passe sammen. Noget med svigerforældre, der skulle hjælpe til. Det gør da en forskel, at man aldrig kommer hjem i den periode, men det er noget, man kan planlægge sig ud af. Vi havde kontakt under optagelserne, hvor jeg tjekkede ind hos min hustru – og vi er da stadig sammen, ler han.

Jonas og Anders havde i alt 30 rejsedage, hvor de undervejs var hjemme.

Læs mere om: