Julie Christiansen spiller Anne Mari Lie i Dansegarderoben: Så godt ligner hun
Preben Kaas og Anne Mari Lie var et af landets mest kendte par i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne.
De optrådte i de kulørte blade, hvor de til både premiere og ved poolen i privaten var i fotografernes søgelys.
Parrets popularitet skildres i TV 2s søndagsserie ”Dansegarderobe”, hvor man følger otte dansepiger, der kommer gennem nåleøjet hos Preben Kaas på Bakken.
Rammerne for serien bygger på virkelighedens Cirkusrevyen i midten af 70’erne, hvor Preben Kaas var direktør, og flere af landets store stjerner slog deres folder.
I første afsnit er der prøver, og her ser man, hvordan rækken af dansekandidater ser måbende til, da Preben Kaas ankommer med hustruen Anne Mari Lie.
Anne Mari Lie spilles af skuespiller Julie Christiansen, som er kendt fra serier som ”Lykke-Per” og ”Lykke”.
I 2018 vandt hun en Bodil for sin birolle i filmen ”Mens vi lever”.
For at ligne Anne Mari Lie har Julie Christiansen, 35, fået lagt en mere markant øjenmakeup, og hendes lange hår er sat i en frisure, så håret er væk fra ansigtet.
Se, hvor godt skuespiller Julie Christiansen ligner i rollen som Anne Mari Lie:
Anne Mari Lie blev som 25-årig gift med Preben Kaas i 1970, og tre år efter fik de sønnen skuespiller Nikolaj Lie Kaas.
Parret havde mødt hinanden, da Anne Mari Lie kom til ABC Teatret som Lommerpige. Forinden havde hun påbegyndt en journalistuddannelse, men siden fortsatte hun skriveriet og blev forfatter.
Anne Mari Lie og Preben Kaas blev skilt i 1975. 14 år efter gik hun bort i en alder af 43 år.