Julie Zangenberg til filmfest med hjerteveninden
Bremen Teatret midt i København var rammen om den prestigefyldte danske filmpris Ekko Shortlist Awards. Den store gallaaften trak mange af dansk films store og helt nye navne til den røde løber.
Blandt stjernerne var Julie Zangenberg, der var kommet for at bakke særlig meget op om veninden og kollegaen Julie Christiansen.
Nyt stjerneskud
Julie Christiansen er et af dansk films nye stjerneskud, og hun var nomineret til prisen "Bedste kvindelige skuespiller" for sin hovedrolle i "Et lift".
- Jeg er her for at støtte min veninde Julie, som jeg har arbejdet sammen med i serien "Heartless", sagde Julie Zangenberg, som så fantastisk ud i Tommy Hilfiger-kjole.
Julies film vandt pris
Julie og Julie stillede selvfølgelig op til et særligt venindebillede på den røde løber.
Desværre vandt Julie Christiansen ikke en personlig pris, men hendes film "Et lift" vandt hovedprisen ved det store Ekko Shortlist Award-show.
LÆS MERE: Julie Zangenberg og Niklas Bendtner går fra hinanden