1. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Kæmpe afsløring: Denne kendis er første gæstedommer i Vild med dans

Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen, Marianne Eihilt og Jens Werner. 
Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen, Marianne Eihilt og Jens Werner.
Foto: Hanne Juul
TV 2 løfter nu sløret for, hvem der skal være gæstedommer i jubilæumsprogrammet, og der er tale om en gammel "Vild med dans"-kending.

Når ”Vild med dans” vender tilbage til skærmen fredag den 22. september, bliver det med flere store ændringer.

Blandt andet skal seerne vænne sig til, at der ved dommerbordet sidder en gæstedommer.

De fire faste dommere er igen i år Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen, Nikolaj Hübbe og Marianne Eihilt. Derudover vil den ellers normalt faste dommer Jens Werner i år medvirke som gæstedommer.

Han er ikke med i det første program, men det er til gengæld en anden ”Vild med dans”-stjerne.

TV 2 løfter nemlig nu sløret for, at gæstedommeren i det allerførste program er selveste Mia Lyhne, som vandt den allerførste sæson af programmet tilbage i 2005. Hun dansede med Thomas Evers Poulsen, som dengang fik sin første ud af indtil videre tre ”Vild med dans”-sejre.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-01/bb-00067916-1.jpg
Mia Lyhne og Thomas Evers Poulsen i "Vild med dans" 2023.
Foto: Hanne Juul

Jens Werner skal være gæstedommer i jubilæumsprogrammet og i finalen. Det er derudover ikke offentliggjort, hvem der ellers skal være gæstedommere i sæson 20 af ”Vild med dans”.

Der er premiere på "Vild med dans" fredag den 22. september.

Læs mere om: