Kærlig hilsen: Her er Anders Lund Madsens levn fra 1970’erne
Mandag aften var det Anders Lund Madsens tur til at genopleve sin barndom anno 1975 i TV 2-programet ”Kærlig hilsen”, og der er meget fra den tid, som han ikke har savnet.
Blandt andet det kradsende tøj, som var typisk for 1970'erne.
Genopdagede dåseraviolien
Men det genopdagede både Anders Lund Madsen, hans hustru Karin og hans to børn, da de var med i programmet. Han er særdeles glad for, at man i dag laver tøj i langt blødere materialer.
Anders Lund Madsen blev dog også mindet om et andet levn fra fortiden, som han i den grad har taget til sig efter optagelserne.
- Dåseraviolien har fået en renæssance hjemme hos mig, men det er så også det sidste, jeg har tilbage fra 1970’erne, fortæller Anders Lund Madsen, der nød at genopdage sin barndom og altså også den berømte dåseravioli.