13. jan. 2021
Af Majken Munk

Kærlighed hvor kragerne vender: Derfor sagde Peder undskyld

Peder Damborg fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Peder Damborg fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Anders Brohus/TV 2
Peder Damborg måtte erkende sin fejl og sige undskyld til daten Trine, men det fik for alvor nerverne frem hos ham.

De fire nordvestjyder fortsatte deres speeddates i andet afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Her kom Peder Damborg lidt i problemer, som han valgte at redde sig ud af ved at undskylde.

Lidt oppe at køre

I programmet bliver der lagt vægt på, at Trines alder ikke passer ind i, hvad Peder leder efter.

Det, kombineret med dates før den med Trine, der ikke fungerede, fik temperamentet til at løbe af med Peder.

- Det ser man ikke i programmet, men der havde lige været fem piger forud, som ikke var min type, så jeg var nok lidt oppe at køre lige der. Jeg tænkte, at nu der kom der bare en mere, hvor de ikke havde hørt efter, hvad mine ønsker var, siger han og fortsætter:

- Men det var ærgerligt, for Trine var bare skide sød og smuk, så det var nok derfor, jeg fortrød.

Rystende nervøs

Undskyldningen falder, da Peder, 37, får snakket daten igennem med de andre fyre.

- Jeg tror egentlig, jeg faldt lidt ned. Jeg fik snakket med de andre gutter om, at det var dumt, for hun virkede jo sød. Og så er jeg ikke bleg for at smide en undskyldning, siger han.

https://imgix.billedbladet.dk/5c96e888-2943-437e-ab7d-c7d9773184dd_1.jpg
Trine (yderst til venstre) sad i fællesrummet, da Peder sagde undskyld.
Foto: TV 2 DANMARK ©

Det fik Peder til at træde ud i fællesrummet, hvor alle piger sad for at sige undskyld til Trine, men det var ikke uden nerver.

- Det har jeg aldrig prøvet før. Hold kæft, jeg havde det ringe. Nerverne var helt udenpå tøjet. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Ikke nok med at der stod 22 piger, så stod der jo også mange kamerafolk og lydmænd, siger han og griner over situationen.

Det endte med, at Trine accepterede undskyldningen fra Peder.

Læs mere om: