Kærlighed hvor kragerne vender: Her har du (måske) set Laura før
Laura med det store smil og de røde krøller, der i øjeblikket medvirker i tv-programmet "Kærlighed hvor kragerne vender", kan virke bekendt for nogle. Og det er der en god grund til - for Laura har søgt kærligheden i et TV 2-program før.
Også med i "Landmand søger kærlighed"
TV 2 lavede sidste år programmet "Landmand søger kærlighed: Den unge landmand" som kun blev vist på TV 2 PLAY.
Det var i dette program at Laura søgte kærligheden, og faktisk fandt den midlertidigt med landmanden Mathias.
Gav det et nyt forsøg
Kærligheden til Mathias holdt ikke, men Laura havde ikke givet op. Derfor prøvede hun igen i "Kærlighed hvor kragerne vender".
- Jeg startede med at melde mig, fordi jeg så præsentationsvideoen af fyrene. Der så jeg Thomas og tænkte, ham må jeg bare have, fortæller Laura.
Ingen vidste noget
Da Laura meldte sig, fortalte hun det faktisk ikke til nogen. Familien troede, at hun var hjemme i Randers - men i virkeligheden var hun i sønderjylland på endnu et eventyr.
- Da de fandt ud af det, synes de at det var lidt noget pjat at jeg havde meldt mig, griner Laura og uddyber, at det nok var på grund af hendes deltagelse i "Landmand søger kærlighed: Den unge landmand". De støtter hende dog hundrede procent.
- Min mor er frisør, og der går snakken jo. Mange har fortalt hende, hvor sej de synes jeg er at deltage i så noget. Så der tror jeg også, at det gik op for hende, hvor sej jeg egentlig er. For jeg er sej, det er virkelig modigt at stille op i sådan noget, fortæller Laura.
Hvordan det går hende og Thomas i "Kærlighed hvor kragerne vender" kan man se i programmets sidste afsnit, der bliver vist onsdag aften kl. 20.50 på TV 2.
I denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden fra torsdag den 30. april, kan du læse, hvordan det er gået med kærligheden for de fire par, efter kameraerne slukkede.