12. jun. 2024
Af Majken Munk, Caroline Andersen

Kan påvirke kærlighedslivet: Kærlighed hvor kragerne vender-Tobias har taget vigtig beslutning

Tobias fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Tobias fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Tobias forsøgte at finde lykken i ”Kærligheden hvor kragerne vender”, men efter TV 2-hittet blev han single igen. Nu har han taget en afgørende beslutning, der kan få betydning for hans kærlighedsliv.

Seerne kunne i foråret følge med i Tobias og de tre øvrige deltagere i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender” forsøge at finde den eneste ene.

Til sidst endte Tobias med at vælge Sandra, og de forsøgte at finde melodien. Men med tiden blev de enige om at stoppe.

Da ”Kærlighed hvor kragerne vender”-stjernen dukkede op til premieren på ”House of Dragon” gav han en opdatering på kærlighedslivet.

- Der er sgu ikke rigtigt noget. Jeg hygger mig bare. Jeg har det sgu meget godt med bare at være mig, fortæller Tobias til premieren på ”House of Dragon”.

Straksbillede:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
"Kærlighed hvor kragerne vender"-stjernerne Benjamin, Rasmus og Tobias til premiere på "House of Dragon"
Foto: Martin Høien

Men der kan snart være en udvikling i det.

For Tobias har nemlig taget en afgørende beslutning, der kan ende med at få betydning for hans datingliv.

- Nu må vi se, om der sker noget i fremtiden. Det kan jo være. Det kunne måske være, at jeg har tilmeldt et næste program inden for dating. Nu må vi se, fortæller Tobias.

Det er et andet format end ”Kærlighed hvor kragerne vender”, men Tobias er ikke sikker på, om det bliver en realitet.

Derfor vil han heller ikke komme mere ind på, hvad det er for et program, han har tilmeldt sig.

Det er dog kun få dage siden, at TV 2 kunne afsløre, at de leder efter mænd til at deltage i en ny omgang ”Bachelorette”.

Om det er det program, Tobias har tilmeldt vides dog ikke. Men mon ikke, vi får det afsløret engang i den nære fremtid.

Læs mere om: