Karin Cruz Forsstrøm om husprojekt: Det skal vi nå denne sommer
Karin Cruz Forsstrøm er glad for at have udskiftet lejligheden i centrum af Odense med et hus på landet med en dejlig have og marker omkring sig.
For et års tid siden flyttede familien, og efterfølgende begyndte et større renoveringsarbejde.
Karin Cruz Forsstrøm og ægtemanden Lars er i fuld gang med at istandsætte huset, der oprindeligt er fra 1850 – og dét med sans for detaljerne.
Plan for sommeren
Sommeren byder på renovering af badeværelse og køkken.
– Vi når, det vi når, og tager det stille og roligt, men regner med at være færdige med det indendørs inden nytår, fortæller Karin Cruz Forsstrøm til BILLED-BLADET.
I de smukke omgivelser er der også plads til Karins to friserheste. En stor fordel for dermed sparer hun tid ved at have både hjem og stald tæt på.