29. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Karina Frimodt kan ikke bære tanken om, at det kan ske igen: Det var virkelig frygteligt

Karina Frimodt.
Karina Frimodt.
Foto: Martin Høien
Danseren Karina Frimodt krydser fingre for, at hun og dansepartneren Kasper Fisker overlever program 2 i ”Vild med dans”.

Fredag aften er der for alvor nerver på i ”Vild med dans”, når to par skal dyste i sæsonens første omdans.

Karina Frimodt glemmer aldrig, da hun sidste år dansede med radioværten Nicholas Kawamura.

Det var en stor overraskelse, da parret endte i den faretruende omdans – og desværre overlevede de ikke.

Karina Frimodt og Nicholas Kawamura røg ud som det første par i sæson 19, og det gør stadig ondt på den professionelle danser at tænke tilbage på den aften.

- Sidste år var virkelig frygtelig! Men man ved det bare aldrig, siger en berørt Karina Frimodt til BILLED-BLADET.

Nicholas Kawamura og Karina Frimodt.
Nicholas Kawamura og Karina Frimodt.
Foto: Dan Mariegaard

Har kun en chance

I år har Karina Frimodt fået den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker som partner, og hun krydser fingre for, at de ikke kommer i omdans og ryger ud.

Hun kan næsten ikke bære tanken om, det kunne ske igen.

- Når jeg laver det her program, handler det om at give min partner den bedste oplevelse, og det bedste for min partner er, hvis vi går hele vejen og får det hele med, fastslår Karina Frimodt og fortsætter:

- Man vil selvfølgelig gerne vinde, men det er slet ikke der, vi er nu. Vi vil bare gerne nå en fredag efter fredag. Nu har vi den ene chance, og så er det om at få det bedste ud af det.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-22/_mho1572.jpg
Foto: Martin Høien

Det er 45-årige Karina Frimodts 13. sæson i ”Vild med dans”, og hun er glad for, at hun også er med i sæson 20.

- Jeg er så lykkelig for, at jeg fik lov til at være med igen. Man ved jo aldrig. Jeg er taknemmelig over at være her, især når det er jubilæumssæsonen. Jeg elsker bare programmet og udfordringen i det og møde et nyt menneske, lyder det med et smil.

Det var ikke kun i 2022, at Karina Frimodt røg ud som den første i ”Vild med dans”. Det gjorde hun også tilbage i 2010, hvor hun dansede med journalisten Kurt Thyboe.

Læs mere om: