Karina Frimodt og John ”Faxe” Jensen sammen igen: Dyster i nyt tv-program
Den professionelle danser Karina Frimodt og den tidligere fodboldspiller John ”Faxe” Jensen dannede par i ”Vild med dans” i 2015, og nu er de sammen igen.
De skal nemlig dyste mod andre kendte i et helt nyt underholdningsshow på TV 2 med titlen ”En vej ud”.
På Instagram skriver Karina Frimodt, at de havde det vildt sjovt med at optage programmet, og at hun håber, seerne derhjemme får et godt grin, når det vises på TV 2 lørdag aften.
Vilde udfordringer
Værterne på ”En vej ud” er Anders Breinholt og Neel Rønholt, og de lukker en række kendte danskere inde i escape rooms, hvor de parvis skal dyste mod hinanden i vilde og videnskabelige udfordringer. Det gælder om at knække koden og finde vejen ud først.
”En vej ud” har premiere på TV 2 lørdag den 31. juli kl. 20.05.
I det første program skal Karina Frimodt og John ”Faxe” Jensen konkurrere mod Peter Frödin og Jimmy Jørgensen.