Karina Frimodts nye Vild med dans-partner: Håber at gøre min femårige datter stolt
Der ligger fra starten et vist pres på rutinerede Karina Frimodts nye dansepartner, Nicholas Kawamura.
Hjemme i Charlottenlund, hvor han bor med sin kone, influencer Trine Kjær, og deres to børn Robin på to år og Roberta på fem, er der nemlig store forventninger.
- Roberta er kæmpe ”Vild med dans”-fan, og hun bliver så ked af det, når der er nogen, der ryger ud, fortæller Nicholas Kawamura til BILLED-BLADET.
Nicholas Kawamura håber, han ikke skuffer sin datter, men han er i heldigvis i kompetente hænder hos Karina Frimodt.
Svigermor holder øje
Svigermor kommer også til at holde skarpt øje med, hvordan Nicholas klarer fodarbejdet på dansegulvet.
- ”Vild med dans” er hendes yndlingsprogram, forklarer den høje nydanser.
Nicholas Kawamura har 189 centimer ned til fødderne, der er en størrelse 47 ½.
Fint med høje hæle
- Jeg er faktisk gået en størrelse ned i dansesko, og jeg befinder mig overraskende godt i sko med hæl, forsikrer Nicholas Kawamura.
- Vi starter med en pasodoble til premieren fredag 9. september, afslører Karina Frimodt.
Hun afslører også, at hendes nye elev er rigtig god til at høre efter.