10. jun. 2024
Af Laura Dalgård og Karina Didriksen

Kasper Hjulmand afslører: Sådan har jeg tabt 15 kilo

Kasper Hjulmand.
Kasper Hjulmand.
Foto: Gregers Overvad
Landsholdstræneren Kasper Hjulmand afslører, at han har tabt en masse kilo.

Kasper Hjulmand var bogstaveligt talt i topform i Tivoli mandag aften.

Her var han sammen med landsholdet på scenen i det store liveshow på TV 2, hvor Camilla Martin og Melvin Kakooza styrede showet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-10/_2GO9447.jpg
Kasper Hjulmand på scenen i Tivoli.
Foto: Gregers Overvad

Det var tydeligt at se, at det var en noget slankere udgave af Kasper Hjulmand, end man måske er vant til at se.

Den 52-årige landstræner var dog ikke meget for at tale om sit vægttab, men afslørede alligevel, hvor meget han har tabt sig.

- 15 kilo eller sådan noget, lød det fra Kasper Hjulmand, da BILLED-BLADET mødte ham inden showet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-10/_2GO9490.jpg
Kasper Hjulmand i Tivoli.
Foto: Gregers Overvad

Han løftede lidt af sløret for, hvordan har han smidt de mange kilo.

- Ved at spise lidt mindre og træne noget mere. Det, tror jeg, er den normale formel, lød det med et smil fra Kasper Hjulmand, som var glad for at være i Tivoli:

- Det er overvældende og fantastisk med den opbakning, vi har fået.

Læs mere om: