Katrine Foged Thomsen om at være kendt: Jeg får kun søde bemærkninger
Fredag aften den 3. november var dommer i "Den Store Bagedyst", Katrine Foged Thomsen, til ”Vild med dans” sammen med sin ældste datter, Ida på 14.
- Det er første gang, vi ser det her i studiet, men vi plejer at følge med derhjemme, fortalte Katrine Foged Thomsen til BILLED-BLADET.
Både mor og datter syntes alle fem tilbageværende par i fredagens dansedyst var dygtige.
- Men jeg tror, det bliver Iben eller Sofie, der vinder, lød gættet fra 14-årige Ida, der dog ikke fik helt ret.
Glad for kager
Ligesom sin mor er hun glad for kager.
- Men det er nu ikke så tit, jeg bager.
Mor Katrine spiser kager hver dag – også når hun ikke er dommer i ”Den Store Bagedyst.”
Nyt at være kendt
Èn ting, Katrine Foged Thomsen, har skulle vænne sig til er at være et kendt ansigt.
- Det er lidt underligt, men det er heldigvis kun søde bemærkninger, jeg får.