Katrine Hertz Mortensen: Sådan kom jeg ud af angsten

Da TV-værten Katrine Hertz Mortensen mistede sin mor som 22-årig, oplevede hun et voldsomt angstanfald, hvor hun pludselig blev bange - ikke for noget konkret, men bare bange. Dynen blev trukket over hovedet hjertet galoperede af sted og hun turde ingenting.

Efter den nat, besluttede hun sig for at hun aldrig vil være bange igen. Sit vigtigste livsvalg kalder hun det.

- Jeg er opdraget til bare at kaste mig ud tingene. Til at tro på, at jeg kan alt. Så det lå mig selvfølgelig heller ikke fjernt at tage fat i det, jeg oplevede som en begrænsning af min frihed, ved at byde det trods, forklarer hun.

Begyndte at gå i vaskekælderen sent om aftenen

Hun begyndte at udfordre sin angst og det hun var bange for ved at gøre ting hun ellers ville have undgået

- Som for eksempel at gå i vaskekælderen sent søndag aften, selv om jeg hellere ville have skubbet det til mandag aften, for søndag var der gerne helt øde i den dér lange, lange kældergang. Eller jeg gik ned i mit kælderrum, lige når jeg fik indskydelsen, og selv om det var aften, hvor jeg normalt ville have ventet, til det blev dag. Men jeg sagde simpelthen: Nu gør jeg det! Nu tager jeg kontrol over det, jeg er bange for, ved bare at gøre det.

Og har det så virket?

- Ja, svarer hun med et kæmpesmil, der også rummer alvor, - jeg føler mig jo meget stærkere. Altså, jeg er ikke en heltinde. Jeg kæmper hver dag. Jeg er bange ligesom alle andre mennesker. Men jeg kæmper. Jeg er f.eks. ikke bange for at gå alene i mørke mere. Jeg har da også overnattet alene med vores datter i vores sommerhus, hvor der er meget mørkt om aftenen og meget øde, og hvor jeg ellers aldrig før havde turdet være uden min kæreste, siger hun.

Vil ikke ligge under for irrationelt spil

Hun understreger dog. at hendes kamp mod angsten og det at være bange ikke betyder, at hun laver dumdristige ting.

- Jeg er ikke dumdristig og går farlige steder eller kaster mig ud alle mulige steder fra, bare for at bevise, at jeg ikke er bange for noget. Jeg gider bare ikke ligge under for alle de irrationelle spil, vi kan have kørende oppe i hovedet og være begrænset af alt muligt, jeg ikke tør. For hvor ender det så, siger hun.