
Klart svar fra Anne Laxholm efter tilbud fra TV 2: Nej tak!

Snart kan man se 18 nye kendte ansigter omkring det runde bord i TV 2-programmet "Forræder", når den nye sæson får premiere den 11. april 2025.
Navnene på deltagerne er ikke offentliggjort, men én ting er sikkert ... dansedronningen Anne Laxholm er ikke blandt dem!
Det afslørede hun forleden overfor til Ekstra Bladet.
Den tidligere "Vild med dans"-dommer har nemlig sagt nej til TV 2, som har spurgt hende, om hun havde lyst til at være med i den tredje sæson af "Forræder".
Anne Laxholm fortæller, at hun slet ikke er til sådanne programmer.
– Jeg har haft 20 fantastiske sæsoner (af "Vild med dans", red.), og jeg kører stadig en danseskole tre aftener om ugen. Så jeg synes godt, at jeg for første gang i mit liv må sige, at jeg godt må tage det roligt. Det prøver jeg at vænne mig til, lyder det fra Anne Laxholm til mediet.

Anne Laxholm stoppede som fast dommer i det populære danseprogram i 2023. Hun sad dog ved dommerbordet igen i semifinalen som gæstedommer i 2024.
Nu har hun skruet ned for tempoet, hvad tv-programmer angår, og det passer hende rigtig godt.
Her ses hun med de øvrige dommere til semifinalen i "Vild med dans" i november 2024.

