Læs også
Den er sjov og gør samtidig knugende ondt: Dét siger skuespillerne selv om Dansegarderoben
Nu er den første sæson af “Dansegarderoben” kommet til sin ende - og hvad sker der mon efter det ottende og sidste afsnit?
Følger vi de samme otte kvinder i næste års Cirkusrevy, eller følger vi en anden flok i et andet årstal?
Desværre ingen af delene, hvis man skal tro seriens skuespillere:
– Jeg tror, den lukker med en sæson. Jeg ville gerne høre flere historier, men jeg tror, den er fin at afrunde der, hvor den slutter. Men man ved jo aldrig, siger Mille Lehfeldt, der spiller Ulla-Berit.
Marie Bach Hansen har den samme fornemmelse:
– Jeg fornemmer, det er en lukket sæson … siger hun.
Marie Bach Hansen er lige nu aktuel i biograffilmen "Superposition", imens Mille Lehfeldt er i gang med at optage anden sæson af "Carmen Curlers".