Konrad fra De sjældne danskere: Sådan går det med ham i dag
- Det går faktisk rigtig godt! Sådan lyder det fra en glad Cecilie Jespersen, der sammen med sin mand Martin har Konrad, som er et af de nye børn i sæson 4 af tv 2’s ”De sjældne danskere”.
I program 3, der blev sendt 30. maj fugte vi det svære forløb, hvor Konrad skulle igen skulle narkose. Denne gang for at få dræn i ørerne.
Konrad er født med Pierre Robin sekvens, der er kendetegnet ved en lille underkæbe, der blandt andet giver store vejrtrækningsproblemer.
Ofte optræder Pierre Robin sekvens sammen med Sticklers syndrom, som Nalina og Noor, der også er med i ”De sjældne danskere” er født med.
Det har Konrad så ikke, og faktisk kan lægerne ikke helt klarlægge, hvilke diagnoser den lille fyr yderligere har.
Men i dag har fireårige Konrad det godt.
En kæmpe gave
- Konrad er begyndt i børnehave og er superglad for det. Han fungerer godt socialt og er god til at kommunikere.
Og så har Konrad en bedste ven i Noor. De to drenge er født med få ugers mellemrum, og mødte – sammen med deres forældre – hinanden på Skejby Sygehus.
- De er bedste venner, og det er en kæmpe gave, at vi har mødt Noor og hans familie. Vi har fået et fantastisk venskab med Karina og Kasper og deres to børn.
Så livsbekræftende
- Vi taler sammen stort set hver dag og har ofte legeaftaler. At se de to små fyre sammen, er bare noget af det mest livsbekræftende.
Konrad kommer nok stadig til at skulle gennem nogle behandlinger.
- Men i hverdagen ser vi jo ikke diagnoser, vi ser Konrad, forklarer Cecilie, der har givet tilladelse til at BILLED-BLADET må bringe indhold fra hendes Instagramprofil.
Læs mere om Konrad og hans familie her.