19. sep. 2019
Af Casper Nielsen

Læs mandens søde hilsen: Lykkehjulets Carina fejrer sølvbryllup

Carina Jensen og Dennis Johannesson, da TV 2 fejrede 25-års jubilæum
Carina Jensen og Dennis Johannesson, da TV 2 fejrede 25-års jubilæum
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Carina og hendes mand, P4-værten Dennis Johannesson, fra TV 2's gamle seersucces "Lykkehjulet" fejrer sølvbryllupsdag under ferie på Sicilien.

Dennis Johanneson og fru Carina valgte kategorien: "Kærlighed".

25 år efter de mødtes i TV 2's populære seermagnet "Lykkehjulet", blomstrer kærligheden stadig mellem dem.

"25 år med kærlighed - med respekt - og med at passe på hinanden. Af hjertet tak min skat", skriver Dennis Johannson til sin hustru på et Facebook opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at citere.

Parret fejrer deres søvlbryllupsdag i Taormina, der ligger på østkysten af den italienske ø, Sicilien.

Dennis vild med Carina

Til BILLED-BLADET siger Dennis Johannessen fra ferien:

- Det kom faktisk lidt bag på os, at der var gået 25 år. Men det har været én lang bonusrunde, og i vores livs lykkehjul går vi nu benhårdt efter guldet.

https://imgix.billedbladet.dk/ddennis.jpg
Carina og Dennis på kærlighedsferien i Taormina
Foto: Privat

Parret mødtes på ”Lykkehjulet”, og allerede fra begyndelsen havde Dennis Johannsson, der var programmets speakerstemme, et godt øje til Bent Burgs blonde bogstavvender, der kærligt blev kaldt ”Katego-rina”.

- Jeg var vild med hende og syntes ligesom mange andre, at hun var lækker. Vi var begge afsat til anden side, men på et tidspunkt ville skæbnen, at vi begge blev singler, har Johannesson tidligere fortalt BILLED-BLADET.

Fik datteren Sara

De blev gift i 1994 og fik året efter datteren Sara. Carina har sønnen Sebastian fra et tidligere forhold.

Parret stoppede begge på "Lykkehjulet" i 1995.

Carina Johannesson arbejder nu som sælger hos smykkefirmaet Ole Lynggaard, mens Dennis Johannesons stemme stadig er at høre i æteren som populær vært på P4.

Læs mere om: