27. maj. 2023 (Opd. 27. maj. 2023)
Af Laura Dalgård Hansen

Lagde du mærke til det? Anette Støvelbæks yngste søn også med i Badehotellet

Thor og Anette Støvelbæk
Thor og Anette Støvelbæk
Foto: Mike Kollöffel og Kaspar Wenstrup
Anette Støvelbæks og Lars Mikkelsens yngste søn er også glad for at spille skuespil.

Anette Støvelbæk har været en fast del af ”Badehotellet” lige siden begyndelsen, og i sæson seks fik hun så selskab af sin søn Lue Støvelbæk, som i serien spiller fru Frighs søn Leslie.

I 8. sæson kom endnu et af skuespillerens familiemedlemmer med på rollelisten, for hendes mand, Lars Mikkelsen, spiller teatermaleren Svend Damm.

Det var dermed kun parrets yngste søn, Thor, som endnu ikke havde været med i serien.

Til pressemødet forud for premieren på sæson otte spurgte BILLED-BLADET derfor Anette Støvelbæk, om familiens yngste medlem også dukker op i serien på et tidspunkt.

- Det er da ikke usandsynligt, sagde hun med et smil.

Og det må man sige, at hun fik ret i. For faktisk er Thor Støvelbæk allerede med i 8. sæson. Og hvis man holder godt øje, kan man spotte ham i afsnit to af ”Badehotellet”.

Lars Mikkelsens og Anette Støvelbæks søn er statist i nogle scener, og hvis man kigger godt efter, kan man se ham i uniform som en ung, tysk soldat.

https://imgix.billedbladet.dk/_han4731.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: