8. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Lagde du mærke til det? Derfor havde Uwe svært ved at sige ja til Amanda

Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Den tyske skuespiller Anton Rubtsov kom på en svær opgave, da Uwe Kiessling skulle giftes med Amanda i ”Badehotellet”.

Anton Rubtsov kom på en stor opgave, da han skulle lære en række danske replikker udenad i rollen som Uwe Kiessling i ”Badehotellet”.

Det sværeste viste sig dog at være et lille ord på blot to bogstaver.

Da den 37-årige tyske skuespiller skulle optage bryllupsscenen med Uwe og Amanda i afsnit 6, kæmpede han nemlig med at sige ”ja”.

I Tyskland lægger man mere tryk på ordet, end man gør i Danmark, og det gjorde det til en stor udfordring.

- Fabian (instruktøren, red.) brugte lidt tid på at forklare mig, at det skulle siges let. Jeg synes, det var vildt svært, sværere end nogen af alle de andre danske replikker, jeg har sagt, afslører Anton Rubtsov til TV 2.

Lagde du mærke til, hvordan Uwe udtalte ordet ”ja” på dansk?

Efterfølgende fortsatte han sætningen med at sige ”ganz sicher” på tysk.

Du kan selv bedømme, hvordan du synes, at Anton klarede den svære opgave med at sige ”ja” på dansk.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-05/afsnit-6_dsc4309.jpg
Amanda og Uwe blev gift i afsnit 6 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: