20. jun. 2022
Af Majken Munk

Lagde du mærke til ham? Nikolaj Jacobsen har særlig rolle på Verdens lykkeligste landshold

Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsen
Foto: Kaspar Wenstrup
I ”Verdens lykkeligste landshold” dukker Nikolaj Jacobsen pludselig op, og det er der en særlig grund til.

Efter to års pause skal de mange hundrede spillere i LykkeLiga afholde deres store håndboldstævne.

Naturligvis skal Jakob, Magda og Tobias deltage, men i hallen dukker Nikolaj Jacobsen også pludselig op.

Dukker pludseligt op

Til LykkeCup samles hundredvis af håndboldspillere fra LykkeLiga. Det gælder selvfølgelig også Jakob, Magda og Tobias, som danskerne lærte at kende i tv-programmerne ”Verdens lykkeligste landshold”.

Men til håndboldstævnet dukker der også en række andre kendte danskere op.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_simon_kronborg_tv_2_lykkeliga_iartiklen.jpg
Tobias, Magda og Jakob er stadig med på Verdens Lykkeligste Landshold.
Foto: Simon Kronborg/ TV 2

Én af dem er landstræner for herrelandsholdet i håndbold Nikolaj Jacobsen.

Særligt job

Der er en ret god grund til, at Nikolaj Jacobsen er med til LykkeCup.

For i 2020 ledte spillerne på ”Verdens Lykkeligste Landshold” efter en træner, der kunne klare opgaven.

Selv om der var kamp om titlen, var det i sidste ende nemlig selvsamme Nikolaj Jacobsen, der endte med at løbe med det ærefulde hverv.

https://imgix.billedbladet.dk/nikolaj_tv_2_iartiklen.jpg
Længe kæmpede Nikolaj Jacobsen med Henrik Møllgaard om rollen som landstræner, men det blev altså Nikolaj Jacobsen som løb med titlen.
Foto: TV 2 DANMARK ©

- Det er mest bare en leg, vi leger. Han skal ikke træne dem hver mandag, men det gør det hele lidt sjovere, har Rikke Nielsen, der står bag LykkeLiga, tidligere fortalt til BILLED-BLADET om udnævnelsen.

Læs mere om: