29. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed: Derfor har man endnu ikke set noget til Gustav

Gustav og Lene Beier 
Gustav og Lene Beier
Foto: Anders Brohus/TV 2
Vi er allerede kommet et godt stykke ind i den nye sæson af "Landmand søger kærlighed", men seerne har stadig til gode at møde den sidste landmand.

Den nye sæson af ”Landmand søger kærlighed” er efterhånden ikke så ny længere, for tirsdag aften er det allerede blevet tid til femte afsnit.

Her kan seerne for første gang møde den kvindelige landmand Sanne, som skal møde sine bejlere på speeddaten.

Men selv om vi dermed er godt inde i sæson 10 af det populære TV 2-program, har seerne stadig til gode at møde den sidste landmand.

I år er der nemlig ikke ”Den unge landmand” på TV 2 Play, men til gengæld er der hele seks landmænd med i hovedprogrammet.

Den sidste er 29-årige Gustav, og først i afsnit seks bliver han en del af datingprogrammet.

- Vi vil gerne have, at folk kan glæde sig til et nyt kærlighedsforløb midt i serien, og samtidig synes vi også, at det er skønt at sprede alle de dejlige kærlighedsfaser mest muligt over hele serien, fortæller redaktør Mads Volck til TV 2.

I sjette afsnit kan man blandt andet se Gustav, når han modtager sine breve, og ifølge omtalen af programmet bliver han helt rørt over antallet.

Der kommer 13 afsnit af "Landmand søger kærlighed", og det første med Gustav kan ses tirsdag den 5. september på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-24/foto-anders-brohus_tv-2-1.jpg
Gustav i sjette afsnit af "Landmand søger kærlighed".
Foto: Anders Brohus/TV 2

Læs mere om: