Lars Ellebye fra Årgang 0 fik sin Theresia til at fælde en tåre
3. juni fejrede Theresia og Lars deres sølvbryllup med tre års coronaforsinkelse.
Det blev det absolut ikke mindre festligt af. Restaurant Knapp i Aabenraa dannede den perfekte, romantiske ramme om festen med 83 inviterede gæster.
Ægteparrets to børn, Rachel på 23 og David på 25, var naturligvis også med til festen.
Smadder romantisk
Som en overraskelse til sin elskede frue havde Lars Ellebye arrangeret et indslag, hvor han, sammen med en veninde Friedeborg fra Tyskland, skulle synge Bette Midlers ”The Rose”.
- Vi fik stående ovationer for sangen, fortalte Lars Ellebye dagen efter til BILLED-BLADET.
- Sammen med en sanger fra England sang jeg også Nat King Coles ”When I fall in love”. Det var smadder romantisk. Theresia var helt uforberedt og fældede en tåre eller to, tilføjede han.
Fejres igen
Læs alt om den store sølvbryllupsfest i det nummer af BILLED-BLADET, der udkom torsdag 15. juni.
1.juli, som er selve bryllupsdatoen, fejrer parret igen deres sølvbryllup med den nærmeste familie på ”Aamanns” på Refshaleøen.