4. jul. 2024
Af Pelle Rigtrup

Lasse Sjørslev fik godt råd af Steen Langeberg på første arbejdsdag

Steen Langeberg og Lasse Sjørslev.
Steen Langeberg og Lasse Sjørslev.
Foto: Kaspar Wenstrup, Indsat foto: Hanne Juul
Lasse Sjørslev havde her til morgen første vagt på "GO' morgen Danmark" - og her fik han et rigtig godt råd af en af programmets mest erfarne værter Steen Langeberg.

Lasse Sjørslev er normalt vært på "GO' aften Live", men de kommende uger skal han vænne sig til at sætte vækkeuret meget tidligt.

De næste to ugers tid er han således sommervikar på "GO' morgen Danmark" - og i dag havde han sin første vagt.

Den var i selskab med Ida Wohlert, og de to indledte da også programmet med at snakke om, hvordan det havde været for Lasse Sjørslev at stå så tidligt op.

Her fortalte tv-værten, at han - af frygt for at sove over sig - havde sat to alarmer, da han også havde lånt hustruen, Josefine Høghs, telefon til at sætte alarm.

Kollega kom med godt råd

Når man er ny et sted, er det altid rart at få gode råd fra de erfarne kollegaer, og det fik Lasse Sjørslev også.

Den mangeårige "GO' morgen Danmark"-vært Steen Langeberg havde nemlig sendt en video, hvor han gav sin nye morgenkollega et godt råd.

- Du er ikke vant til at spise varmt mad så tidligt om morgenen. Det skal du først og fremmest glæde dig til, men husk at hvis der er noget med mynte, basilikum eller pesto, så altid lige lav et makkertjek, når I har spist, så der ikke sidder noget, fortalte den garvede morgenvært.

"GO' aften Live", som Lasse Sjørslev plejer at være vært på, holder lige nu sommerferie, hvilket gør det muligt for den tidligere News-vært at prøve kræfter med morgentjansen.

Læs mere om: