Lego Masters-Søren elsker at renovere: Se hvad han har bygget i baghaven
I ”LEGO Masters” er det Søren Dyrhøj, der udstikker opgaverne, for til sidst at bedømme hvilket par, der har gjort det bedst.
Efter mere end 20 år som designer i LEGO-koncernen med en titel nu som senior designer, er Søren Dyrhøj fremragende til at bygge med Lego-klodser.
Men han bygger også med andre materialer.
Huset renoveret
Søren Dyrhøj bor lige bag sin arbejdsplads i et charmerende hus stort set midt i Billund.
Huset har han renoveret selv til tider med hjælp fra sine tre børn Thomas, Stella og Frida. Han er fuld af idéer, derfor er det nogle gange svært for ham at få afsluttet sine projekter.
- Renoveringen af huset er noget, jeg gør løbende. Det sker i mit helt eget tempo. Hvis jeg havde knoklet, var det selvfølgelig også blevet færdigt hurtigere, men jeg vil også gerne have tid til nogle andre ting. Det er hyggeprojekter, siger Søren til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Jeg er rigtig god til at starte på nye ting, men jeg er måske knap så god til at få dem afsluttet helt. Men jeg er begyndt at tage mig selv i nakken.
Wellness i baghaven
Søren Dyrhøj er vild med wellness, derfor er der installeret et badekar med varme i kanten på badeværelset.
Men i baghaven er der endnu mere stemning af velvære, for Søren Dyrhøj har selv bygget en overdækket spa og en swimmingpool.
Til poolen hører også en bar, som flittigt bruges i sommermånederne.
Læs hele interviewet med ”LEGO Masters”-dommeren i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden nu.