Leif fra Landmand søger kærlighed afslører: Jeg har en favorit
”Landmand søger kærlighed” er tilbage på TV 2, og i denne sæson kan man blandt andre følge Leif Olsen og hans bejlere.
Efter de to første afsnit har landmanden både været på speeddate og gruppedate, og efter at have sagt farvel til Inga, er der nu kun tre kvinder tilbage.
Spændende udvikling
Anne, Lise og Tina nyder tydeligvis alle Leifs selskab, og nu afslører landmanden, at han hurtigt under optagelserne til TV 2-programmet fik et godt øje til særligt én af dem.
- Efter gruppedaten havde jeg nok en favorit, fortæller Leif, som naturligvis endnu ikke kan afsløre, hvem af de tre dejlige damer, det var.
Desuden afslører landmanden, at der sker noget undervejs i programmet, som ikke ret mange havde regnet med.
På tirsdag kan man se, hvordan det går, når Tina, Lise og Anne flytter ind på gården hos Leif.