
Lena trak sig fra Kærlighed hvor kragerne vender: Nu er der sødt nyt

For to af drengene ventede der i ”Kærlighed hvor kragerne vender” en dag hjemme på Nørre Vosborg, mens de to andre gutter var ude af huset på date med deres piger.
Det var Mads og Thomas M., der sammen med deres piger, blev hjemme, hvor de skulle udfordre deres sanser.

Desværre begynder sanselegen ikke helt så godt for Thomas M.
Det er nemlig kun to af hans piger, der sidder klar i rummet til at udfordre sanserne. Lena er ikke mødt op.
Derfor forlader Thomas M. dem for at finde Lena.
Hun må desværre meddele ham, at hun har besluttet at trække sig fra programmet.
- Jeg kan bare ikke lige være i det, lød det fra Lena i programmet.
Det er Thomas M. meget forstående over for, og han giver udtryk for, at når det er sådan hun har det, skal hun selvfølgelig forlade programmet. En beslutning han respekterer.
Siden har Lena snakket med TV 2, og her røber hun godt nyt.
For selv om Lena altså ikke fandt kærligheden med Thomas M. i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, har hun fundet den nu.
- Jeg har datet siden, og jeg har faktisk også fundet kærligheden. Og jeg er rigtig glad, fortæller hun til TV 2, men sætter ikke yderligere ord på det nye forhold.
