Lene Beier har gjort det igen: Jeg kunne ikke dy mig!
Lene Beier elsker smagen af chili! Ja, faktisk elsker hun det så meget, at hun putter det på næsten hvad som helst.
Tv-værten går altid rundt med en chili i tasken, for så kan hun altid krydre sin mad lidt ekstra.
Nu er det dog ikke kun i tasken, at Lene Beier har en chili. For nu har hun også en chili på armen.
I et opslag på Instagram afslører tv-værten, at hun har fået en ny tatovering, som hylder hendes kærlighed til netop chili.
Tatoveringen på Lene Beiers venstre arm forestiller to røde chilier, som tilsammen danner en rød mund.
Hun skriver, at hun simpelthen ikke kunne dy sig og var nødt til at få lavet tatoveringen.
Den er dog ikke lavet i Danmark, men på en ferie på øen Madeira.
Lene Beier indrømmer, at hun faktisk også har booket en tid til en anden tatovering i Aarhus.
Hun slutter dog opslaget af med at skrive, at mange af hendes følgere nok kender til følelsen af, at det er sjovt at planlægge den næste tatovering.
Klik her for at se billedet af Lene Beiers nye chilitatovering på armen.