Lene Beier i Vild med dans: Jeg blev SÅ glad!
- Jeg kan slet ikke forklare, hvor glad jeg blev, da de råbte vores navne op, som et par, der var gået videre.
På trods af aftenens laveste karakter – på samlet 11 – slap TV-værten Lene Beier og hendes dansepartner, Frederik Nonnemann for at skulle i omdans.
- Og det var FANTASTISK, udbrød Lene Beier, da BILLED-BLADET mødte hende lige efter showet.
Familien støttede Lene Beier
Lene Beier have støtte i studiet af blandt andre sin lillesøster Mette og dennes forlovede Matilde.
- Det betød rigtig meget, ligesom det betyder meget, at min mand Anders og vores børn støtter mig.
Næste gang skal Frederik og jeg danse rumba. Det er Frederiks yndlingsdans, så jeg må virkelig gøre det godt. Jeg synes, det er svært at danse, men det er efterhånden lykkedes Frederik at få mig til at slappe mere af og nyde det, forklarer Lene Beier.