9. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Lene Beiers hotelgæster måtte spærre øjnene op: Det havde vi godt nok ikke regnet med

Anders og Lene Beier
Anders og Lene Beier
Foto: Jesper Sunesen
Tv-værten Lene Beier og ægtemanden Anders har haft besøg af mange danske gæster, siden de åbnede deres hotel.

Det var med stor spænding, at Lene Beier og ægtemanden Anders åbnede deres hotel for snart to måneder siden.

De tog imod deres første gæster på Hotel Edelweiss fredag den 13. december 2024, og siden har mange af hotellets 18 værelser været lejet ud.

Da BILLED-BLADET lagde vejen forbi hotellet i januar for at høre om familiens eventyr, var det tydeligt at mærke, at der var en god stemning, og flere gæster benyttede den hyggelige lobby til at sidde og spille brætspil og drikke drinks fra baren.

Der var dog én ting, som fik nogle af de danske gæster til at spærre øjnene op, da de indlogerede sig på Hotel Edelweiss.

- Da vi kom ned til morgenmaden den første dag, så var det Lene Beier, som serverede maden for os. Det havde vi godt nok ikke regnet med, lød det med stor forbavselse fra et ældre ægtepar, som tilbragte en uges skiferie på hotellet.

Men det var en glædelig overraskelse, for de var slet ikke klar over, at de ville komme så tæt på Lene Beier, som de kendte fra tv.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-04/20250108_JSU2604.jpg
Lene Beier på Hotel Edelweiss.
Foto: Jesper Sunesen

Men TV 2-værten og hendes mand arbejder på lige fod med deres ansatte, og derfor er der god mulighed for, at det er Lene Beier selv, som serverer morgenmaden. Eller hendes mor, Jytte, som også har morgenvagter.

Her ses mor og datter i køkkenet på Hotel Edelweiss i deres arbejdstøj.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-04/20250108_JSU1397.jpg
Lene Beier og hendes mor, Jytte, på Hotel Edelweiss.
Foto: Jesper Sunesen

Efter åbningen i december har der hovedsageligt været danske gæster på Hotel Edelweiss.

- Indtil videre har vi kun haft en gæst, som ikke var dansker, og det var en amerikaner og hans familie, fortalte Lene Beier til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Der kommer også nogle englændere og tyskere, men det er primært danskere indtil videre. Der kommer også østriger forbi, men de bor her ikke.

- Jeg synes, det er gået bedre end forventet. Det faktum, at det nærmest har været sørgmodigt at sige farvel til vores gæster i begge uger, har været en positiv oplevelse, indskød Anders Beier med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20250107_JSU9654.jpg
Lene Beier med ægtemanden Anders, sønnerne Otto og Arthur samt mor Jytte foran Hotel Edelweiss.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: