Lige efter live-dækning: Cecilie Beck tvunget i isolation
Corona-problemer ramte i går Christiansborg massivt, og nu har dette også fået konsekvenser for en del medarbejdere på TV 2.
Cecilie Beck udsat for smitte
Værten Cecilie Beck har hele natten og her til morgen dækket præsidentvalget i USA, men nu er hun ifølge TV 2 gået i isolation, fordi hun kan være blevet udsat for corona-smitte.
Mads Fuglede er syg
Mads Fuglede, der er integrations- og udlændingeordfører i Venstre, er smittet med coronavirus.
Det skriver TV 2.
Politikeren fik beskeden om den positive test, mens han sad i TV 2's studie i Tivoli sammen med blandt andre Cecilie Beck i forbindelse med det amerikanske valg.
Alle skal i isolation
Han var forinden testet negativ to gange.
Alle gæster og medarbejdere på produktionen, der var tæt på Mads Fuglede, er ifølge TV 2 bedt om at gå i isolation.
Cecilie Beck fik fri klokken 6 i morges
Cecilie Beck, der var vært på tv-stationens valgdækning, går ifølge TV 2 i isolation efter programmets afslutning.
Cecilie Beck, der dannede værtsduo på live-dækningen med kollegaen Poul Erik Skammelsen, fik fri her til morgen klokken 06.00 er er altså nu gået direkte i corona-isolation.