Lise Baastrup: Sådan går det Hjørdis
"Rita"-karakteren Hjørdis har fyldt utrolig meget af Lise Baastrups liv de seneste 10 år.
Det er blevet meldt ud, at denne femte sæson bliver den sidste.
Og i denne sidste sæson fylder den godmodige og lidt excentriske Hjørdis en del.
Ikke mindst fordi hun er skoleleder på Ritas friskole.
Men også i privaten sker der meget for hende.
Lise Baastrup: Der sker noget med Uffe
Lise Baastrup fortæller:
– Midt i sæsonen åbner sig nogle sprækker fra Hjørdis’ fortid, som er lidt overraskende. Man får at vide, hvorfor hun er så happy go lucky og altid skal være så positiv og gå i farverigt tøj. Der er en grund til, at hun skal overleve på den måde, hun gør. Og så kommer der noget imellem hende og Rita. Det er en stor ting for hende at være blevet skoleleder. Og hvis det så ovenikøbet kommer til at gå lidt dårligt på hjemmefronten, er det heller ikke så sjovt. Jeg vil ikke røbe for meget, men der sker noget med Uffe, og Hjørdis får lidt at jonglere med ...
I det nye BILLED-BLADET, der er på gaden allerede onsdag den 3. juni, kan du læse et stort interview med Hele Danmarks Rita, Mille Dinesen.
Ugen efter kan du læse et stort interview med Lise Baastrup.