Lise og Michael fra Nybyggerne: Endelig flyttet ind i vinderhuset
Glædestårerne flød, da Lise Vandborg og Michael Stig Christensen vandt deres drømmehus til hele 3,4 millioner kroner i ”Nybyggerne” på TV 2 30. marts.
Nu er det unge par så flyttet endeligt ind i huset. Vinderparret har forladt lejligheden i Aalborg og er rykket til Farum.
Nybyggerne: Det føles rigtigt godt
- Her er mega-rodet, for vi har taget alle møblerne med fra Aalborg ind i et hus, der allerede er fyldt. Men det føles rigtigt godt at være flyttet ind, siger Lise og Michael blandt flyttekasser og møbler i lag.
- Vi må snart holde et loppemarked, siger parret, der glæder sig til at komme på plads i deres nye tilværelse.
Nybyggerne har masser af indretningsplaner i deres nye hjem, men de skal også på en rejse til Syd- og Centralamerika. Og de slipper bestemt ikke kontakten til det nordjyske.
- Lørdag kommer hele min familie fra Jylland for at fejre min brors fødselsdag, så det bliver virkelig hyggeligt. Vi må i gang med at få lidt styr på huset, siger Lise.
LÆS MERE: Lise og Michael fra "Nybyggerne" klar til et nyt kapitel