30. okt. 2009
Af af Preben Petersen
Lotte Friis stemt ud af Vild med dans
Lotte Friis og Mads Vad i en engelsk vals
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Svømmepigen Lotte Friis nåede lige at få sin drøm om en engelsk vals opfyldt.
Det var de små marginaler, der blev afgørende, da Vild med dans-feltet blev reduceret fra fem par til fire par.
Dommerpanelet havde fundet de generøse karakterer frem, og Jens Verner lod sig virkelig gribe af stemningen og delte sæsonens første 10-tal ud for en gruppe-pasodoble, der var fin - men knap så perfekt, som Jens Verners karakter kunne antyde.
Aftenens højdepunkt var, da svømmeren Lotte Friis fik sin drøm om at danse engelsk vals opfyldt. Iført prinsessekjole af fineste karat imponerede hun og fik et minde for livet. Den smukke dans var dog ikke nok til at sende hende og dansepartneren Mads Vad videre. I omdansen røg de ud til Pernille Højmark og Thomas Evers Poulsen.