28. aug. 2015
Af af Lisbeth Grube og Juliane Olsen
Louise Wolff indretter hus med kæresten
TV-værten Louise Wolff er ved at indrette hus med sin kæreste.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
TV-værten Louise Wolff er i fuld gang med at indrette et hus i Valby sammen med kæresten Jonas Bøgh.
Den 37-årige ”Go’morgen Danmark”-vært Louise Wolff er i fuld gang med at bygge rede i selskab med kæresten Jonas Bøgh.
Parret har nemlig købt et hus i Valby i København, efter TV-værten har solgt sin lejlighed på femte sal på Frederiksberg.
- Min kæreste og jeg har købt et hus, som vi er i gang med at rive fuldstændig fra hinanden og bygge op igen, siger Louise Wolff til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Louise Wolff: Forrygende i rødt
Louise Wolff har fået have
Hun fortæller, at køkkenet lige er blevet revet ud, og nu står der kun ydervægge tilbage, så projektet er stadig ret kaotisk og præget af travle håndværkere.
Parret er meget glade for det nye hus, og Louise Wolff nyder især, at der er fulgt en have med i huskøbet.