Lucy Love og Michael Olesen videre i Vild med dans: Vi er SÅ glade
Med sit grønne hår og mange tatoveringer er den 33-årige rapper Lucy Love ikke lige en klassisk ”Vild med dans”-deltager.
Men sammen med dansepartneren Michael Olesen gik hun direkte videre fra program tre – efter en festlig og farverig samba.
Som at vinde i lotto
Og ingen kunne være mere lykkelig end Lucy med det grønne hår.
- Jeg er SÅ glad. Jeg er blevet helt opslugt af dansen – det er næsten som havde jeg vundet i lotto, jublede en lykkelig Lucy Love, da BILLED-BLADET mødte hende efter showet.
- Jeg er også glad for, at jeg kan gå ind i det her univers og stadig får lov til at være mig selv – og min kæreste, familie og venner støtter mig 100 procent, forklarede rapperen og understregede:
- Jeg har virkelig optur over det.
Skønt at vi er videre
Dansepartneren, Michael Olesen, var også super glad.
- Det er bare skønt, at vi er videre – og det var fantastisk at danse til "Aqarius" fra musicalen "Hair", som jeg slet ikke kendte i forvejen, lød det fra en glad Michael Olesen.