Mads Vad flytter til København med familien
Træningen til ”Vild med dans”-premieren med dansepartneren, den 31-årige skuespiller Katinka Lærke Petersen er allerede i fuld gang for Mads Vad.
Katinka Lærke Petersen bor i København og Mads Vad bor i Aarhus, hvilket giver nogle udfordringer.
- Katinka har været flink til at komme til Aarhus, hvor vi har trænet tirsdag og onsdag, og så har jeg været i København og trænet torsdag og fredag, fortæller Mads Vad til BILLED-BLADET fra sit hotel.
Flytter med familien
Snart bliver der lavet om på den situation. Mads Vad flytter nemlig til København sammen med sin hustru Nana Strand og parret fireårige søn Xander.
Det sker lige op til ”Vild med dans”-premieren 22. september, hvor det er slut med at bo på hotel.
- Jeg flytter til en lejlighed i København og tager familien med, oplyser Mads Vad.
Her skal den lille familie så bo, så længe Mads Vad og Katinka Lærke Petersen stadig er med i ”Vild med dans”.
Sønnen glæder sig
- Det er en lejlighed, vi tidligere har boet i under ”Vild med dans”.
Og selv om Xander var lille dengang, kan han huske det, fordi der var elevator.
- Så vi glæder os alle tre til at bo i København i en periode, forsikrer danseren.
Han glæder sig også til øjeblikket den 22. september, hvor der bliver sagt:
”I en vals, Katinka Lærke Petersen og Mads Vad!”
Ingen tvivl om at parret allererede har sikre stemmer hos Mads Vads mor, Bente, og hos hustruen, Nana.