17. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Maria Bramsen fra Toppen af poppen: Her er hendes private kærlighed

Maria Bramsen.
Maria Bramsen.
Foto: Martin Høien
Sangerinden Maria Bramsen, som medvirker i ”Toppen af poppen”, har været gift i mange år.

Maria Bramsen blev et kendt ansigt, da hun i 1980’erne var forsanger i bandet Tøsedrengene og senere Ray Dee Ohh, og de seneste uger har hun fortolket andre musikeres sange i ”Toppen af poppen” på TV 2.

Det var gennem musikken, at Maria Bramsen i sin tid fandt sin store kærlighed.

Den 58-årige sangerinde er gift med Simon Vesth Hansen, som var keyboardspiller i Ray Dee Ohh, og de har været sammen i 30 år.

https://imgix.billedbladet.dk/sh-592914_1.jpg
Foto: Aller Media

Har to børn sammen

Maria Bramsen og Simon Vesth Hansen har to børn sammen, sønnerne Anton og Alfred, og så har hun datteren Josephine fra et tidligere forhold. De har desuden to børnebørn.

Der er ikke nogen af børnene, som er gået i forældrenes musikalske fodspor. Den yngste søn arbejder med design, den ældste er ved at uddanne sig til politimand, og datteren har fået en kandidat i spansk.

- De synger rigtig godt alle tre, men der er ikke nogen af dem, som synger professionelt, siger Maria Bramsen med et smil til BILLED-BLADET.

Det sidste afsnit af ”Toppen af poppen” sendes søndag den 17. oktober kl. 20.00 på TV 2. Her er det Malte Ebert, som er hovedpersonen.

Læs mere om: